Gangforeningen Taaspidserne
  • FORSIDE
  • KALENDER
  • TAASPIDSTURE
  • REJSER 07
  • OM OS
    • BESTYRELSEN
    • Referat generalforsamling 2020
    • INDMELDELSE på papir
    • INDMELDELSE online
    • VEDTÆGTER
    • DATAPOLITIK
  • MOTIONSGANG
  • FOTO
    • Kyndelmisse 2020
    • Harrestrup Å 2019
    • Fødselsdag 2019 foto
    • 10km 2019.10,01 foto
    • Grill 2019 fotos
    • Hedeland 2019
    • kyndelmisse 2019 foto
    • Efterårsvandring 2018 foto
    • Aftenvandring 16.05.2018
    • Aftevandring 2018.04.18 fotos
    • Hedebostien 2018.04 fotos
    • 15-km 2018 fotos
    • 10 km 2016 foto

VEDTÆGTER

Vedtægter for Gangforeningen Taaspidserne
§ 1. Navn og hjemsted.
Gangforeningen Taaspidserne er stiftet 7. oktober 1975 med hjemsted i Høje Taastrup Kommune. Foreningen skal være tilsluttet mindst 1 af hovedorganisationerne Dansk Atletikforbund og / eller Dansk Motionsforbund.
Foreningen adresse er formandens.

§ 2. Foreningens formål.
Foreningen formål er at dyrke og fremme interessen for gangsport og motionsidræt, ved
  • at gennemføre træning
  • at arrangere og gennemføre gangsportsarrangementer
  • at arrangere og deltage i andre gangsportsarrangementer i ind- og udlandet
  • at, når der er mulighed herfor, arrangere forskellige former for motionsidræt
  • at fremme det sociale samvær ved at arrangere møder, sammenkomster, udflugter, fællesrejser og lignende.
§ 3. Medlemmer.
Som medlemmer kan optages alle interesserede som ønsker at tilslutte sig foreningen. Indmeldelse sker til bestyrelsen.
Medlemskabet træder i kraft når kontingentet er indbetalt.
Husstandsmedlemskab omfatter de personer der er tilmeldt folkeregisteret på samme adresse. Der kan dog højst indgå 2 personer over 18 år. Udmeldelse kan ske skriftlig og sker automatisk, såfremt kontingentet ikke er indbetalt senest 31. januar.
Såfremt et medlem groft overtræder normer og vedtægter, kan bestyrelsen ekskludere medlemmet. Eksklusion skal foretages skriftlig og angive årsagen til eksklusionen.
Det ekskluderede medlem kan skriftlig anmode om, at sagen behandles på førstkommende generalforsamling.

§ 4. Kontingent.
Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Enkeltmedlemmer under 18 år betaler 50% af fuld kontingent. Kontingentet betales for et kalenderår ad gangen og skal indbetales inden 31. januar det pågældende år.
Ved indmeldelse efter 1. juli kan kontingentet nedsættes efter bestyrelsens skøn.

§ 5. Bestyrelsen.
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, som består af 7 medlemmer. Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling. Valg gælder for en 2 årig periode.
I ulige årstal vælges: formand samt 2 bestyrelsesmedlemmer.
I lige årstal vælges: kasserer samt 3 bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen udpeger blandt bestyrelsens medlemmer næstformand og sekretær.
Hvert år vælges 2 suppleanter til bestyrelsen for en 1 årig periode.
Hvert år vælges en revisor for en 2 årig periode
Hvert år vælges en revisorsuppleant for en 1 årig periode.
For at være valgbar skal den pågældende kandidat være fyldt 18 år og været medlem af foreningen i mindst 1 år. Desuden må kandidaten ikke være med i bestyrelsen i en anden gangforening.
Der kan ikke vælges 2 personer fra samme husstand til at sidde i bestyrelsen samtidig.
Ved et bestyrelsesmedlems udtræden i valgperioden indtræder
1. suppleanten i bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen konstituerer sig selv for den resterende valgperiode.
Bestyrelsen kan nedsætte en række udvalg til løsning af afgrænsede opgaver og udstikke retningslinier for disse udvalgs virke. Formand for disse udvalg er et bestyrelsesmedlem eller en suppleant til bestyrelsen. Udvalgene refererer til bestyrelsen.

§ 6. Generalforsamling.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 1. kvartal. Indkaldelse skal ske skriftlig med mindst 3 ugers varsel.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. Ændringsforslag til fremsatte forslag kan fremsættes på generalforsamlingen.
Det revidere regnskab og evt. indkomne forslag skal være fremlagt i foreningens lokale senest 9 dage før generalforsamlingen og kan rekvireres hos formanden.
Ordinær generalforsamling afholdes efter følgende dagsorden:
  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Behandling af indkomne forslag
  4. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år, samt budget indeværende år.
  5. Fastlæggelse af næste års kontingent.
  6. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer jf. § 5.
  7. Eventuelt.
Hvert medlem der er fyldt 18 år har en stemme. Stemmeret kan kun udøves ved fremmøde.
Afgørelser træffes ved relativt flertal blandt de fremmødte.
Undtaget herfra er forslag til vedtægtsændringer og opløsning af foreningen, hvor mindst 2/3 af de fremmødte skal stemme for forslaget.
​
§ 7. Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis et flertal af bestyrelsen eller mindst ¼ af foreningens medlemmer over 18 år kræver det.
Et sådant krav skal fremsættes skriftligt med angivelse af forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med 3 ugers varsel, senest 14 dage efter modtagelsen af nævnte krav.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes med følgende dagsorden:
  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Behandling af forslag der ligger til grund for generalforsamlingen.
Afstemningsregler for ekstraordinær generalforsamling, er de samme som for ordinær generalforsamling.

§ 8. Regnskab.
Kassereren fører foreningens regnskabsbog og er ansvarlig for foreningens økonomiske midler.
Foruden en mindre kassebeholdning arbejder foreningen med en bankkonto.
Foreningens formand og kasserer har hver især fuldmagt til bankkontoen.
Regnskabet følger kalenderåret og skal foreligge til revision senest 4 uger før den ordinære generalforsamling.
Regnskabet skal indeholde et driftsregnskab og en balance og skal underskrives af formand og kasserer.

§ 9. Revision.
De valgte revisorer har til opgave at udarbejde regnskabet. Revisorerne fastsætter selv omfanget af den nødvendige revision. Revisorerne har til enhver tid adgang til foreningens regnskaber.
Det reviderede regnskab påføres revisorpåtegning og underskrives af begge revisorer.

§ 10. Foreningens opløsning.
Foreningens opløsning kan kun ske på en ekstraordinær generalforsamling
Mødeindkaldelsen vedlægges en redegørelse om baggrunden for opløsningen.
Ved opløsning af foreningen skal eventuelle midler overgå til et almennyttigt formål, som den ekstraordinære generalforsamling bestemmer.


Således vedtaget på generalforsamlingen den 15. februar 2017

Ingrid Arlnæs, formand Finn Henriksen, dirigent​
​Lis Algran, ny formand
​

Powered by Create your own unique website with customizable templates.